Soudablock FR

Soudablock FR er en blød skumblok til brandtætning af huller og gennemføringer.

Tekniske informationer

Har du brug for mere information?

Kontakt kundeservice på telefon

Effektiv brandbeskyttelse til gennemføringer

Soudablock FR er en fleksibel skumblok, der er udviklet til brandtætning af huller og gennemføringer i både vægge og gulve. Den bløde blok er fremstillet af intumiserende materiale, som reagerer på varme ved at udvide sig og skabe en barriere mod flammer og røg.

Skumblokken opfylder kravene i brandklasse EI120 og kan anvendes i både gipsvægge og massive konstruktioner, som beton og murværk.

 

Anvendelse og Installation

Før montering skal overfladen være ren, tør samt fri for støv og fedt. Blokken kan let skæres til, så den passer præcist i hullet eller omkring gennemføringen. Hvis hullet er stort, kan flere blokke anvendes for at opnå den nødvendige tæthed. For en optimal tætning af mindre revner og mellemrum, anbefales det at supplere med Soudafoam FR DUO. Soudablock FR kan efter installation overmales med de fleste typer vandbaseret maling.

 

ETA-testet

Soudablock FR er brandtestet og opfylder de europæiske standarder for brandsikring (ETA 17/0843 og ETA 10/0431). Blokken er fri for skadelige stoffer.

 

Vil du vide mere om Soudal Fire Range brandprogram?

I Soudal Fire Range brandprogrammet finder du mange brandløsninger til installationer i massive vægge (fx letbeton), gipsvægge og massive og CLT gulv. Løsningerne dækker bl.a. kabler, plastrør, metalrør samt huller, som er kritiske i forhold til brandsikring af brandsektioner og brandceller.

Kontakt os eller din lokale forhandler for køb eller mere information om Soudal Fire Range brandprogram.

Du er velkommen til at tage fat i din lokale tekniske konsulent. Find ham her. Vores tekniske konsulenter er opdaterede på nye krav og løsninger inden for passiv brandsikring.

 

Find din brandløsning i ProdLib databasen

ProdLib er en gratis produkt-, konstruktions- og løsningsdatabase, hvor du kan finde alle Soudal Fire Ranges ETA-testede brandløsninger. ProdLib giver nem adgang til opdaterede produktdata, CAD-tegninger og BIM-objekter. Databasen muliggør effektivt projekt- og planlægningsarbejde ved at integrere produktdata  direkte i dit softwareværktøj, såsom AutoCAD og Revit. Prodlib opdateres løbende for at give dig adgang til de nyeste produkter og teknologier i byggebranchen. Opret en gratis profil her.