Vælg kategori
Byggeskum Isocyanatfri
Byggeskum Isocyanatfri ekspanderende byggeskum til pistol. Til isolering af revner, hulrum og rørgennemføringer mm.
Mere information?
Kontakt kundeservice på telefon +45 48 14 00 10
Tekniske informationer
Ekspanderende byggeskum
Byggeskum Isocyanatfri er en 1-komponent ekspanderende byggeskum til pistol. Det er udviklet med en række unikke egenskaber som blandt andet høj isoleringsevne samt god lyddæmpning.
Byggeskum Isocyanatfri har en god vedhæftning på mange byggematerialer bl.a. beton, mursten, metaller og gips. Det er derfor fremragende til isolering af eksempelvis revner, samlinger, hulrum, åbninger og gennemføringer ved for eksempel ledninger og rør i byggekonstruktioner. Byggeskummet kan også med fordel bruges til isolering og fuger mellem skillevægge, lofter og omkring døre og vinduer.
Nem påføring med pistol
Byggeskum Isocyanatfri kommer i patroner á 500 ml. Påfør skummet med pistol. Det er hurtigt og effektivt og sparer dig mange arbejdstimer. Den ekspanderende egenskab, gør, at du hurtigt kan isolere mellem vægge, ved gennemføringer og revner mm. Brug pistolen til at trykke skummet ind i fugen, hvorefter byggeskummet ekspanderer og fylder området effektivt ud.
100 % isocyanatfri byggeskum
At Byggeskum Isocyanatfri er isocyanatfri, betyder, at du kan anvende byggeskummen uden sikkerhedsudstyr og uden at der stilles krav om epoxy- og isocyanatkursus inden brug. Den er desuden også fri for HCFC- og CFC-gasser, hvilket betyder, at den er uden skadelige virkning for ozonlaget.
Anvendelse i miljømærket byggeri
Byggeskum Isocyanatfri er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.
Opfylder EMICODE EC1 PLUS indeklimasystem
Byggeskum Isocyanatfri opfylder EMICODE EC1 PLUS certificering, der er den bedste klasse inden for indeklimasystemet. Certificeringen sikrer, at byggeprodukterne med klassen lever op til strenge test og gentagende vurdering. Brug bl.a. EMICODE-certificeringen som dokumentation ved DGNB-certificeret byggeri.
Læs mere om EMICODE indeklimasystemet her.
Læs mere om DGNB-certificeret byggeri her.
Mere info om Byggeskum?
Vil du vide med om vores fuge- og byggeskum, er du velkommen til at tage fat i en af vores tekniske konsulenter. Vores tekniske konsulenter er fuldt opdaterede på lovkrav og regler for byggeriet samt de bedste tætningsløsninger til forskellige byggekonstruktioner. Vi tager udgangspunkt i dit konkrete projekt og finder den mest optimale løsning.