Soudal Fire Board Pro

Soudal Fire Board Pro er en slidstærk, brandhæmmende brandplade til udfyldning af større huller i gulv og vægge.

Mere information?
Kontakt kundeservice på telefon +45 48 14 00 10 

Tekniske informationer

Professionel og effektiv brandbeskyttelse til gennemføringer og huller

Soudal Fire Board Pro er en højteknologisk stenuldsplade, designet til at sikre effektiv tætning af gennemføringer og huller i gulve op til 1,2 x 2,4 m og i vægge op til 1,2 m højde i ubegrænset længde. Pladen er fremstillet af hårdt presset stenuld og er overfladebehandlet med intumiserende brandmaling, hvilket giver maksimal modstand mod spredning af brand og røg.
Brandpladen blokerer for spredning af brand og røg mellem bygningsdele op til brandklasse EI240. Soudal Fire Board Pro er brandtestet til gennemføringer af rør og kabler i vægge af gips, CLT og massive materialer samt massive gulve og gulve af CLT.

 

Anvendelsesområder

Soudal Fire Board Pro kan benyttes sammen med et bredt spektrum af materialer, herunder gipsvægge, CLT-konstruktioner og massive vægge og gulve.
Produktet opfylder ETA 19/0409, og er M1-certificeret, hvilket betyder, at det lever op til kravene for emissioner af skadelige stoffer. Med sin dokumenterede ydeevne er brandpladen et sikkert valg til både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor maksimal brandsikring er påkrævet.

 

Installation og efterbehandling

For at opnå optimal ydeevne skal overfladerne, hvor pladen monteres, være rene, tørre og fri for støv og fedt. For rengøring anbefales brug af SABA Cleaner 48.
Pladen skæres til, så den passer til hullet og gennemføringen, hvorefter den fastgøres med Acryrub FR PS, som også fungerer som en del af brandbeskyttelsen. Eventuelle huller eller revner omkring gennemføringerne fyldes ligeledes med Acryrub FR PS for at sikre en tæt og brandsikker lukning.
For rørgennemføringer af plast anvendes Soudawrap FR P som en supplerende brandsikring. Soudal Fire Board Pro er desuden kompatibel med de fleste vandbaserede malingstyper, hvilket muliggør yderligere overfladebehandling, uden at produktets brandsikrende egenskaber påvirkes.

 

Vil du vide mere?

Vores seks tekniske konsulenter er opdaterede på lovgivning og krav til dansk byggeri. Vi dækker hele Danmark. Find din lokale konsulent her og tag fat i ham allerede i dag.