Ljungdahl Akryl

Ljungdahl Akryl fugemasse er en alsidig vandbaseret malerfuge, der er velegnet til indendørs fugeopgaver omkring vinduer, døre samt til lydfuger og reparation af sprækker og revner.

Ryd
Mere information?
Kontakt kundeservice på telefon +45 48 14 00 10 eller send en mail til ljungdahl@ljungdahl.dk

Tekniske informationer

Akrylbaseret fugemasse – god til indvendig fugning

Ljungdahl Akryl fugemasse er en højkvalitets plasto-elastisk fugemasse, der er vedhæfter godt på mange overflader uden brug af primer. Brug bl.a. fugemassen til indvendige fugeopgaver omkring vinduer, døre, gipsplader, og du kan med fordel bruge den til skjulte samt lydisolerende fuger.

Fugemasse baseret på akryl bliver ofte kaldt for ”malerfuge” og er en alsidig fugemasse, der er nem at arbejde med og kan males over, hvilket gør den ideel til fugning af sprækker og huller i forbindelse med indendørs småreparationer og før malerarbejde. Den er nem at glitte og gøre klar til efterbehandling.

Når du fuger med Akryl, skal du sikre dig at underlaget er rent, tørt og fri for støv samt fedt. Vi anbefaler, at du renser overfladerne med Cleaner 48, inden du begynder på din fugeopgave.

 

En akrylfugemasse med mange egenskaber

Akryl Fugemasse er vandbaseret og lugtsvag, hvilket betyder at du kan anvende den uden særlige sikkerhedsanordninger og uden at opleve gener fra lugt mm.

Skal du bruge en fugemasse, der kan bruges omkring byggeelementer af metal, kan du anvende Akryl, der ikke korroderer og ruster metal.

Når du anvender Akryl skal du være opmærksom på, at den ikke tåler konstant vandpåvirkning, og derfor ikke anbefales at bruge i fugtige, våde rum samt udendørs.

 

Brug Ljungdahl Akryl i Svanemærket byggeri

Ljungdahl Akryl Fugemasse er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.

 

Vil du vide mere?

Har du brug for mere information eller ønsker du rådgivning og vejledning i forhold til en konkret fugeopgave? Vores tekniske konsulenter er klar med sparring og er fuldt opdaterede på gældende byggekrav og lovgivning.

Kontakt os allerede i dag.