Fugemasser på snedækket parkeringsplads

Fugning om vinteren & i frostvejr

Arbejder du med fugning i frostvejr eller generelt bare fugning om vinteren, er der flere forhold, du skal være opmærksom på. Forskelligt vejrlig påvirker fuger og fugemasser, og det er derfor vigtigt, at tage højde for skiftende og kolde temperaturer i vintervejret.

Ved fugning om vinteren kan det om grundregel generelt ikke anbefales at fuge ved temperaturer på under +5 °C. Årsagen er, at der kan dannes kondens eller rim på fugefladerne, som derved bidrager til en nedsættelse af fugemassens vedhæftning med mulighed for fugeslip. Hvis du, ved fugning i frostvejr, er opmærksom på dugpunktet og kontrollerer, at hæftefladerne er i orden, kan Ljungdahls produkter imidlertid anvendes hele året.

Vær OBS på følgende ved fugning i frostvejr

Ved fugning om vinteren under +5 °C, skal man være særlig opmærksom på følgende:

  • Der er risiko for at fugens overflade forurenes, da hindedannelse er væsentlig forlænget ved lave temperaturer.
  • Gennemhærdning af fugemassen er meget langsom ved lave temperaturer, men stiger proportionalt med temperaturen. Det betyder blandt andet, at der, ved fugning i frostvejr, går længere tid, inden fugen er modstandsdygtig overfor mekaniske påvirkninger.

 

Forholdsregler ved fugning om vinteren

Ved fugning om vinteren under +5 °C kan følgende forholdsregler anvendes:

  • Fugemassen skal opbevares ved +15°C – +25°C mindst 1 døgn før anvendelse.
  • Tør og opvarm fugefladerne, så det sikres at de er helt tørre og uden kondens. Temperaturen på hæftefladen skal være større end dugpunktet +3 °C (se tabellen nedenfor).
  • Fugemassen skal beskyttes mod støv, løse partikler, blade, sne og mekanisk på virkning. Ved fugning i frostvejr skal der om nødvendigt fortages en afdækning.
  • Ved anvendelse af primer, skal man være særlig opmærksom på ventetiden, som vil være forlænget.

Følges ovenstående retningslinjer ved fugning om vinteren, kan Ljungdahls fugemasser anvendes ved temperaturer under +5 °C med forbehold for ovenstående punkter.

Du er altid velkommen til at kontakte Ljungdahls tekniske konsulenter for mere information, råd eller vejledning omkring fuger, fugemasser og hvilke tætningsløsninger, der er bedst til dit projekt.

Vil du vide mere om dilatationsfuger – se her.

Læs mere om drift og vedlighold i Fugeguiden.

Tabel over mindste overfladetemperatur - Fugning i frostvejr

Vil du vide mere?

5 + 11 =

Ring eller skriv til os

Kundeservicemedarbejder